Spiselige planter i skoven og naturen


Hvad er spiseligt og hvad er giftigt?

Der kan være rigtig mange fristelser ude i naturen, når man ser alle buskene, planterne og træernes flotte bær, frugter og blade m.m. Men hvad er der af spiselige planter? Og hvad er giftigt?

Vi har forsøgt at lave en lille oversigt over netop dette, i denne artikel. Så har du i hvert fald en række af naturens spisekammers godter, som du ved hvordan du skal forholde dig til.

Dog vil vi gøre opmærksom på, at hvis du på nogen måde er i tvivl om det du står med af planter, bær, svampe, frugter og des lignende, ude i naturen så lad ALTID vær med at spise det! Better save than sorry, som man siger.

Spiselige planter

Naturen har et helt fantastisk spisekammer gemt i sig. Mange af de bær, blomster, planter og des lignende man kan støde på i naturen er spiselige planter. Dog er det vigtigt at man lige tænker sig om en ekstra gang inden man putter hvad som helst i munden. Undersøg lige planten nærmere hvis du er i tvivl, om hvorvidt du kan spise den eller ej. Kan du ikke komme frem til noget konkret svar, og du stadig er usikker, så fraråder vi på det kraftigste at du lader vær med at spise det! 

Ellers vil vi her komme med en lang række spiselige planter i naturen. 

1. Havtorn

Dette lille fine orangefarvet bær er blevet ret så populær i de senere år. Og den er en del af hvad der er af spiselige planter i naturen. Den bruges i alle mulige former for madlavning. Alt lige fra marmelade til, kosttilskud og snaps. Busken er typisk at finde nær de danske kyster. Havtorn er faktisk et lille vidunder bær, som indeholder hele 14 essentielle vitaminer, omega 3-6-9, og det sjældne omega 7.

Det indeholder utallige næringsstoffer, anti-inflammatoriske egenskaber og mange vigtige antioxidanter. Det er en sand sundhedsbombe, som indeholder mange goder kroppen elsker, og har behov for. Bærret anses derfor også som en superfood.

Havtorn kan bruges som tilbehør til desserter, som marmelade, juice og gele. Den går også rigtig godt i salte retter, og giver et dejligt let syrligt og friskt pift til maden.

2. Mælkebøtter

Mælkebøtten er nok noget de fleste vil forbinde med ukrudt. Mange er trætte af at have denne plante i deres have, men den er faktisk en de laf kategorien: spiselige planter. Både blade og blomst kan anvendes i madlavning. Bladenes smag minder om den kendte rucolasalat. Så er du fan af den og har du en have fyldt med mælkebøtter, så er det da bare ud og pluk løs. Derudover kan mælkebøtter også både steges, syltes og bruges i salater. Du kan også lave te på dem.

For at tage den et step videre, så kan du lave lækre sprøde chips ud af mælkebøttebladene. Steg dem i lidt olie og salt dem efter behov, så har du en alletiders snack.

Selve mælkebøtteblomsten kan du anvende til kryddersnaps og/eller mælkebøttesaft. Du kan bruge dem i hjemmeladet appelsinmarmelade eller som pynt på både madanretninger eller kager.

3. Kantareller

Kantarellen er en af de lækre spiselige svampe vi har i Danmark. Den vokser almindeligvis kun i forbindelse med tæer såsom fyr, bøg, eg og birk. Svampen er at kende på dens æggegule farve, og er 3-10 cm høj.

Svampen kan både spises rå, men er også velegnet til at tilberede på. Den indeholder en del væske, så hvis du vælger at stege dem på panden, så bliver mængden væsentlig reduceret. Derudover kan kantarellen med fordel fryses eller tørres. Således kan du forlænge holdbarheden på den.

Så selvom det er en svamp og ikke en plante, så hører den sig stadig ind under spiselige planter.

4. Brændenælder

Brændenælder er også blevet en meget populær og velset urt i madlavningen, og har sin helt rette plads i familien for spiselige planter. Grunden til dens popularitet er nok i høj grad i, at man har fundet ud af hvor mange golde vitaminer og mineraler der er i den. Samt at smagen bidrager godt i madlavningen.

Den indeholder blandt andet A- og C-vitamin, protein og andre mineraler. Brændenælder er også meget udbredt og let at finde. Den vokser i det meste af landet, både i skove, grøfter og andet buskads.

Smagen i brændenælder minder en anelse om spinat. Den går rigtig godt i wokretter, pesto, smoothies og supper. Ligeledes kan du anvende den i pandekager eller bagværk, hvor den grønne urts farve vil gøre noget godt for dets udtryk.

5. Enebær

Enebæret er et af de få krydderier, som kommer fra nåletræer. De anvendes i stort omfang som krydderi. Udseendet på frugten, for det er faktisk en frugt, ligner et bær (deraf navnet). Det er små kødfyldte kogler, som tager relativt lang tid om at modne – op til tre år. Lugten af enebær er krydret og det har en bittersød smag, med en lidt pebret eftersmag.

Smagen er ret intens og dominerende, så var påpasselig med mængderne. Mange kan godt lide at bruge enebær i meget kraftige retter, såsom pateer, vildtsaucer og okseragout. 

Ligeledes til fedt kød, såsom gås, flæskesteg og and, da det giver et godt modspil til den fede smag. Dens intense smag bidrager også godt til coleslaw og marinader til blandt andet fed fisk eller marineret sild. Endnu en lækker lille sag af spiselige planter.

6. Skvalderkål

Denne plante er nærmest lige så udbredt som mælkebøtten. Mange mennesker ”døjer” med skvalderkål i deres haver, og ville gøre alt for at få den ustyrlige plante udryddet. Men vidste du godt at den faktisk høre sig til under kategorien spiselige planter? Så er den måske ikke så træls igen.

Den indeholder masser af sunde, nærende ting for vores kroppen. Blandt andet kalcium, C-vitamin, jern og andre vigtige mineraler. De helt friske skud af skvalderkålen smager rigtig dejligt, og den egner sig særdeles godt i salater, pesto, supper, dressinger og wok.

7. Markchampignon

Spiselige planter eller spiselige svampe… So wie so. Markchampignon er en ganske almindelig svamp, som vokser på græsplæner og græsmarker. Den kan også vokse i parker og haver hvor jorden er meget næringsrig. Dens duft er ganske behagelig og smagen er mild.

I madlavningen vil den være rigtig god at bruge i gryderetter og supper. Ligeledes er den velegnet til at fryse ned både i tilberedt og rå tilstand. Du skal ALTID være forsigtig, når du har med mad fra naturen at gøre, for nogen ting kan være så ufatteligt giftige, og nogle ting kan man nemt komme til at forveksle med noget andet.

De har markchampignon kan godt forveksles med andre arter af champignon. Det kan fx være med den giftige karabol-champignon.

8. Røllike

Denne plante er at finde lige fra det tidlige forår og frem til oktober måned. De blomster dog først fra juni. Den er let at genkende på dens blade, der er formet lidt som fuglefjer eller små juletræer. I toppen er der små hvide blomster, som sidder tæt sammen i skærme på størrelse med en lille underkop. Både blomster og blader fra rølliken er spiseligt. 

Bruger du dem rå så er bladene bedst, når du er unge og ikke for kraftige. Smagen i røllike er lidt bitter karseagtig med noter af rosmarin og peber. Dens blade føles som dild eller fennikeltoppe i munden, og blomsten har et let bid og en bitterhed, der tørrer munden en smule ud. 

Skal du anvende røllike i din madlavning er det værd at vide, at det ikke overdøver alt andet smag i den mad du vil komme det i.Bitterheden er ikke altoverskyggende, og derfor egner den sig specielt godt i det salte køkken. 

Du kan blandt andet lave røllikesnaps på blomsterne fra rølliken. Skal den indgå som en større del af en ret, er det fordelagtigt at hakke bladene fint.

Derudover går røllike rigtig godt sammen med fade, fede og syrlige elementer. Det vil nemlig kunne afrunde den bitre smag og fremhæve urtens aromatiske og krydrede smag. Den vil gå godt i en syrlig marinade, til kød og grønsager samt i kryddersmør. Vær dog sikker på at du kan tåle røllike, da det indeholder et stof, som kan give allergiske reaktioner på huden, hos folk som ikke tåler den.

 

Notér dig dette...

Dog bør du kun spise røllike i begrænset mængde. Planten er ikke giftig ifølge Miljø- og Fødevareministeriets planteliste, og der er ikke nogen indrapportering om forgiftninger efter indtagelse, men den er dog på Giftlinjens hjemmeside, hvor der står beskrevet at indtagelse af røllike kan give diarré og opkastninger.

9. Stedmoderblomst

Af spiselige planter har vi også stedmoderblomsten. Denne flotte lille blomst gør det ikke kun godt i haven eller blomsterkrukken. Den kan også noget i køkkenet og madlavningen.

De små farverige blomster kan både anvendes i salater, kager og ost. Du kan kandisere dem og gemme dem til senere brug. Ligeledes kan blomsten anvendes som krydderi, også selvom smagen ikke er noget at skrive hjem om.

10. Strandarve

Strandarve er også kendt som strandagurk. Det er en af de få urter som rent faktisk trives i det løse sand, som er på strandbredden. Oftest er de at finde i store klynger, og som lavt voksende grønne tæpper langs stranden. Dens udseende er ret karakteristisk. Den ligner små, glatte juletræer med trekantede grene.

I madlavning vil strandarven bidrage med en sprød, saftig, bitter og kraftig smag af agurk, samt lidt saltet. Bitterheden er kraftigst når planten er gullig. Kender man til smagen af rå muslinger vil dens sødlige noter giver smag af ærter og græskar. Begynder du at tilberede på strandarven vil den ret hurtigt miste sit sprøde bid og falde sammen.

Ligeledes forsvinder lidt af dens agurkesmag. Den kan anvendes i køkkenet i sammen henseende, som du ville anvende en almindelig agurk. Så som tilbehør i salat, i dressinger eller i en ret efter tilberedning er den oplagt at tilføje. Den salte smag gør den ganske anvendelig som både et friskt og et salt element på middagstallerkenen. I dens rå tilstand vil den passe perfekt i alle salater, frugteddike, postejer og salte oste. Har du tilberedt let på planten går den godt som tilbehør eller som en lille ret i sig selv. Den passer fortrinligt til fisk og skalddyr samt fede elementer som olivenolie eller smør, sammen med mildt kød og/eller fermenterede umami-saucer som fiskesauce og soya.

Det er meldt ud fra Miljø- og fødevareministeriet at man kun bær indtage planten i begrænset mængde, da man ikke har så bred en viden om plantens indholdsstoffer og eventuelle skadelige virkninger endnu. Dog er der ikke rapporteret noget om forgiftningstilfælde.

11. Tusindfryd/hvid bellis

Endnu en af de spiselige planter er denne lille fine blomst er faktisk spiselig. Vi kender den nok alle fra barndommen, hvor man plukkede bladene af den med ordenen ”han elsker mig, han elsker mig ikke, han elsker mig….”. Blomsten er i familie med mælkebøtten og er vildtvoksende. Du kan typisk finde den i haver og på enge.

Både blomsten og dens blade er spiselige. Begge dele vil gå rigtig godt i stuvninger med andre urter og grøntsager. Bladene er ligeledes gode i salater eller til at komme på stegepanden. De kan også dampes. De gule og hvide blomsterknopper kan du sylte. Prøv med fx lynghonning og æbleeddike. Derudover kan den fine lille blomst også bruges som pynt på diverse madanretninger.

12. Hyldeblomst

Hylden springer ud om sommeren. Både duften og udseendet er eminent. Sjovt nok er dette også en af de mange spiselige planter vi har i den danske natur. Dens store flade, hvide skærme af blomster bidrager til en smagfuld oplevelse i form af blandt andet hyldeblomstsaft.

Den kan også anvendes i eddike, men smager rent faktisk også utrolig godt i asiatisk inspirerede retter, hvori der indgår skaldyr eller fisk. Derudover kan hyldeblomsterne også dybsteges og spises som en lille lækker snack, eller serveres som en let sommerdessert med vaniljeis og friske bær.

OBS!…. Den kan være nemt at komme til at forveksle den spiselige hyld med den giftige sommerhyld. Den giftige sommerhyld er dog ikke et træ, men en staude og så har den mere blegrøde blomster, som lugter en anelse af marcipan.

13. Strandkarse

Strandkarsen er også kendt som Nordens wasabi. Grunden til dette kan du måske tænke dig til, men ellers får du den her. Det skyldes simpelthen at den smager som den japanske peberrod, man kan få til sin sushi.

Det er muligt at plukker denne lækkerbisken fra maj til august, så du skal være hurtig. Den vokser som regel ved strandenge og på stande. Urten er grålig/grøn i udseendet. Både blade og stængler kan anvendes i salaten, og ellers er den ganske fortrinlig i en dressing, når den er blevet kværnet med lidt olie eller yoghurt.

Urten har nogle fine hvide blomster, som kan bruges som pynt på rugbrødsmadderne, hvis det skal være lidt finere, eller som pynt i salaten.

14. Hybenroser

Om sommeren blomstrer den flotte hybenrose. Den er særdeles udbrudt i sommerhusområder, hvor den vokser vildt i skovbrynet og i klitterne. Duften i rosenbladene er ret kraftig, hvilket gør at de er velegnet i marmelader, saft, eddiker og sirup. Og dermed hører den så helt og aldeles med i familien for spiselige planter.

Bladene kan du anvende i saucer til et godt stykke stegt kød. Brug dem sammen med nye kartofler eller sammen med spidskål vendt med hyldeblomstsaft og smør.

De flotte pink rosenblade kan ligeledes sukkertørres og gemmes, så du kan bruge dem som pynt på desserter og kager, du vil servere til julefrokosten senere på året.

15. Løgkarse

Denne plante vokser næsten overalt; i skove, grøftekanter, udkanten af marker, budskader og haver. Så det er jo et sandt mirakel, at det hører sig til under spiselige planter. Løgkarsen er let at genkende på dens fine hjerteformede blade og dens små hvide blomster, der dufter ret kraftigt af løg.

Det er hele planten der er spiselig – både blade og blomst. Den er helt ideel at bruge som et godt alternativ til løg, karse og/eller purløg. Derudover vil hele planten kunne blendes til en pesto, blandes i kryddersmør eller kom den i kødfarsen til frikadeller.

Det vil bidrage med en god smag. Brug den også gerne dens finde hvide blomster, som pynt på dine rugbrødsmadder eller i salaten.

16. Skovsyre

Skovsyren er let genkendelig på den langstilkede hvide blomst og dens kløverlignende blade. Det er en vildtvoksende plante, som typisk er at finde i skove, moser og skyggefulde områder. Den er blevet utrolig populær i ny nordisk mad, og har naturligvis en plads i spisekammeret for spiselige planter i naturen.

Både blomst, stilk og blade er spiselige, så det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan bruge den i. Du kan fx bruge den i kolde saucer, dressinger og salater, eller hak den fint og rør den i kryddersmør. 

Ligeledes kan du bruge den som krydderurt, hvor den vil gå rigtig godt i fiske- og grønsagsretter. Og som noget af det andet spiselige fra naturen, så kan skovsyren også blot anvendes som frisk syrligt pynt på smørrebrød eller lignende.

17. Tang

Vokser vildt i de danske have, og er faktisk blevet ganske populært at spise. Den kommer også i kategorien for spiselige planter. Den er fyldt med jod og andre gode mineraler.

Sørg for at den tang du plukker til at spise, er frisk og vokser på steder, hvor vandet er rent og klart. Lad vær med at spise det tang, som ligger på stranden. Blomkålstang og blæretang er velegnet til at spise.

Du kan blandt at forsøge at lave tangchips eller komme tangen i din salat.

Giftige planter i naturen

Som sagt så er det meget vigtigt at man ikke putter alt hvad der kan se spiseligt ud i naturen, i munden. For der er faktisk et væld af planter, bær, blomster osv., som kan være særdeles farlige. I værste tilfælde kan man dø, hvis man indtager det. Så igen – vær forsigtig! 

Vi har fundet en række giftige planter, som vi kort vil fortælle lidt om herunder.

1. Snebær

Snebær er de små runde hvide bær, som sjovt nok sidder på snebærbusken. Den har små rødlige blomster. Børn synes ofte at de små bær er sjove at lege med, fordi de smælder når man træder på dem.

Dog er bærrene meget giftige, og spiser man den kan det medføre dyb bevidstløshed og forvirringstilstand. Saften fra bærrene kan desuden fremkalde betændelse og irritation på både slimhinder og hud.

2. Kristtjørn

Kristtjørn har de her små orangerøde bær, som sidder på planten over vinteren. De er bestemt ikke spiselige.

Ved indtagelse af ca. 20-30 bær kan du få diarré, opkastninger og kollaps. I værste tilfælde kan bærrene være dødbringende.

3. Pebertræ

Pebertræ er en busk, som har små lyserøde blomster allerede fra januar måned af. I løbet af sommeren bliver bærrene røde. De har en bitter smag, som fremkalder en brændende fornemmelse i munden, lidt ligesom peber kan det.

Bærerne er giftige, så der skal faktisk ikke indtages mere end 10-12 stk. for end det kan slå et menneske ihjel.

4. Ligusterbær

Ligusterbær er de små sorte, rundebær som er at finde på de hække der er i mange menneskers haver. De er ikke større end en ært, og er meget bitre i smagen.

Mere end 10 bær kan give symptomer, dog skal der spises rigtig mange bær før en reel forgiftning opstår. I enkelte tilfælde er der set dødsfald grundet forgiftning af disse bær.

5. Karabol-champignon

Denne champignon har en ganske ubehagelig og kraftig lugt. Ved berøring bliver kød og hatrand i stokbasis hurtigt, dog ikke vedblivende, smørgult.

6. Kaprifolie

Denne plante har klaser af røde, blanke bær. Bærrene er meget giftige og kan give voldsomme og alvorlige mavesmerter samt opkastninger.

Har man indtaget bærrene vil der typisk gå et par timer før egentlige forgiftningssymptomer opstår.

7. Kirsebærlaubær

Disse bær er at genkende på deres meget blanke, kraftige og skinnende overflade. I sommerperioden dannes små sorte bær på buske, som til forveksling ligner solbær.

Bærrene er ikke i sig selv giftige, men forgiftningen ses ved knusning af stenen og tygning af kernen.

8. Taks

Taks er et lille nåletræ, som også findes som busk. Dens nåle er meget giftige, hvilket også gør sig gældende for dets små røde frugter, som ligner bær.

9. Liljekonval

Denne staude vokser vildt i krat, haver og i skoven. Den blomstrer i foråret, med smukke små fine hvide og velduftende klokkeblomster.

Disse kan nemt forveksles med ramsløg. Om efteråret får planten fine røde bær. Både blomster og bær er meget giftige.

10. Galnebær

Denne busk er vildtvoksende og er at finde ved bebyggelser og ved stranden. Selve blomsterne er formet som klokker, i en pæn brun-violet farve. I løbet af sommermånederne bliver bærrene mere blanke, og kan tilnærmelsesvis ligne kirsebær.

Dog er det langt fra dette, og bærrene er meget giftige. Blot et par bær vil give alvorlig forgiftning – specielt for børn.

11. Rød fluesvamp

Denne svamp har du sikkert hørt om før. Det er faktisk en meget almindelig svamp i Danmark, men det gør den ikke mindre giftig. Det er en stor og kraftig fluesvamp, som er kendt for sin store røde hat

Den lugter ikke rigtig af noget, og smagen er ganske svag/neutral. Den vokser blandt andet i nåle- og løvskov. Ligeledes er den hyppigt at finde i bøgeskove. Den vokser i perioden fra juli til oktober.

12. Vedbend

Vedbend ses i mange haver, og går også under navnet efeu. Den vokser gerne opad bygninger, hegn osv. Hele planten er giftig samt bærrene. Så har du denne plante i/ved din husstand, så lad vær med at spise den.

Et hav af muligheder

På denne tid af året er der virkelig gang i den, i naturens spisekammer. Alt spirer og dufter af lækkerier. Det er som at gå ind i en verden af smagsoplevelser, når naturens SPISELIGE gaver er modne.

Du kan blandt andet finde ting i naturen som er velegnet til at sylte og stege. Det kan være fx være nogle af naturens forskellige spiselige svampe. Du kan også finde mange gode ting, som kan puttes i salaten. Fx bær, frugter, blomster og blade m.m.

Så tænker du måske at det lyder lidt specielt, og det er forståeligt. For ”normalt” er det ikke sådan man plejer at sammensætte en salat. Det vil typisk være noget iceberg salat, majs, ærter, gulerødder, peberfrugt osv., som man vil komme i. Men faktisk vil vi mene at du kan sammensætte en salat ved udelukkende at bruge ting fra naturen.

Erstatning for andre fødevarer...

I stedet for icebergsalat kan du bruge brændenælder, skvalderkål, eller en form for ”blad”. Som erstatning for peberfrugt, majs, ærter kan du bruge bær. Stikkelsbær, ribs, havtorn, hindbær, solbær, brombær, you name it. Der er nok at vælge i mellem. Du kan også tilføje tang i din salat, hvilket vil bidrage med et lidt sprødt element.

Hvis du er typen, som godt kan lide at få frugt i din salat, så kan du måske være heldig at finde nogle lækre modne æbler eller pærer at putte i.
Jeg garanterer i hvert fald at du vil kunne sammensætte en lækker syrlig salat.

Inspiration i kogebøger

Kunne du kan bruges lidt mere inspiration til hvad du kan lave med de forskellige lækkerier fra naturen, så findes der et væld af kogebøger omkring emnet. Naturstyrelsen har blandt andre lavet en kogebog som hedder Naturkogebogen. Denne kan du finde inde på deres hjemmeside naturstyrelsen.dk

Hvad bør du ellers vide?

Hvis du skal ud på din første vandretur alene, og stadig er lidt i tvivl om hvordan og hvorledes du kommer bedste fra start, så tag et kig på denne artikel vi har skrevet Vandretur alene – Alt du skal vide.

Og du må også meget gerne tjekke vores andre artikler/indlæg ud. Der er alt lige fra hvilket liggeunderlag der er bedst, opskrifter på trangia, snacks til turen, guide til valg af vandrerygsække, typiske ulykker der sker ude i naturen og meget meget mere.

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest

Helle

Hej, mit navn er Helle og jeg er uddannet autoriseret fysioterapeut. Derudover er jeg ivrig løber og elsker at bevæge mig generelt set. Deriblandt også at komme ud på spændende og hyggelige vandreture.

Recent Content