Mad på bål


Nemme madretter samt snacks over bål

Det der med at lave mad på bål kan for nogen måske lyde lidt kedeligt, da man ikke regner det for den store “gourmet-oplevelse”. Bevares – det er det nok heller ikke, men man kan rent faktisk godt lave meget lækkert mad på bål. I bund og grund kan du næsten tilberede det samme over bål, som du kan på en grill. 

I dette indlæg vil jeg komme med nogle lækre opskrifter på både madretter og nogle snacks. Så læs med, og få lidt god inspiration til din bålmad.

Grillede bananer med pålægschokolade

Grillede bananer er en sand klassiker, når man snakker mad på bål. Hvis I altså spørger mig. Det er en nem lille lækker snack, som de fleste kan være med til at lave da den ikke kræver særlig meget.

Ingredienser:

  • Bananer
  • Pålægschokolade (almindelig chokolade kan også bruges)
  • Eventuelt skumfiduser

Tilberedning:

  • Skær ca. halvvejs igennem bananen på dens langside.
  • Put pålægschokolade i snittet på bananen.
  • Sørg for at dit bål har udbrændte gløder, som du kan tilberede bananerne over.
  • Bag dem på rist over bålet i ca. 10-15 minutterm eller til skrællen på bananen er godt brun/sort.

Scones bagt i gryde

Scones hører sig ikke kun hjemme i køkkenet. De kan også sagtens tilberedes som mad på bål, eller bagværk på bål.

Ingredienser:

  • Æg
  • Mælk
  • Sukker
  • Smør
  • 250 gram Hvedemel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 40 gram chokolade

Tilberedning:

  • Tag en tykbundet gryde, gerne af støbejern, og sæt den på en rist over bålet.
  • Kom sukker, mel og bagepulver i en skål og bland det med hinanden.
  • Smuldr smørret i melblandingen med dine fingre.
  • Tilsæt chokolade, mælk og æg og saml dejen uden at ælten den for meget
  • Dejen deles i små klatter.
  • Læg klatterne i gryden med lidt afstand imellem.
  • Læg låg på gryden og bag dine scones i ca. 8-10 minutter.
  • Kig engang imellem til dem, for at være sikre på de ikke får for meget.
  • Vend dem og bag dem i yderligere 8-10 minutter på den anden side.

Popcorn med lakridssmag

Popcorn er igen en af de snacks eller ”hygge-spise” jeg anser som værende en klassiker, når man taler om mad på bål. Det samler folk, er super nemt og smager godt.

Ingredienser:

  • 1,5 dl tørrede majskerner
  • 1 spsk. Lakridspulver (kan undlades, hvis du bare vil lave almindelige popcorn)
  • 1 spsk. salt
  • 3 spsk. Smagsneutral olie

Tilberedning:

  • Varm olie op i en gryde.
  • Kom majskernerne i gryden og læg et låg på.
  • Lad majskernerne poppe, mens du ryster gryden engang i mellem. Dette for at undgå, at majskernerne brænder på.
  • Fjern gryden fra bålet, tag låget af og drys med salt og lakridspulver over popcornene.
  • Hvis du ønsker helt almindelige popcorn, så lader du selvfølgelig bare vær med at drysse lakridspulver over dem.

Majskolber over bål

Denne lækre sommerspise, som jeg vil kategorisere den som, er også ganske simpel og lige til. Den kan også blive mere avanceret. Fx kan du lave en lækker marinade til dine majskolber, og komme på før du griller dem.

Ingredienser:

  • 4 majskolber (gerne med så mange dækblade, som muligt)
  • 2 dl vand

Tilberedning:

  • Læg majskolberne i blød i vand i minimum 2 timer før tilberedning.
  • Få gang i et godt glødebål, som du kan tilberede majskolberne på.
  • Bred gløderne ud, og læg efterfølgende majskolberne derpå.
  • Vend dem jævnligt.
  • Når dækbladene begynder at blive brune, er majskolberne perfekt tilberedt.

Grillspyd med marineret svinekød

Et bål fungerer på sin vis, på samme måde som en grill. Derfor vil diverse grillretter også være egnet til at lave som mad på bål. Blandt andet disse grillspyd med marineret svinekød.

Ingredienser:

  • 4 fladbrød
  •  700 gram skinkeculotte
  • 600 gram små kartofler
    Ingredienser til

    citronmarinade:
  • 4 stilke frisk oregano
  • 4 stilke frisk mynte
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 fed hvidløg

Tilberedning:

  • Riv citronskallen fint og pres citronsaften ud i en lille skål.
  • Hvidløg, oregano og mynte hakkes fint.
  • Bland det med saften og skallen fra citronen.
  • Kødets skæres i mundrette stykker, og lægges i en frysepose med citronmarinaden i.
  • Lad kødet ligge og marinere i minimum 30 minutter i køleskabet.
  • Kartofler skrubbes rene og koges i letsaltet vand, kun lige til de er møre.
  • Put kartofler og kød på nogle grillspyd, og steg dem på en stegepande over bålet i ca. 4-5 minutter på hver side.

Morgenburritos med røræg og skinke

Røræg og skinke er altid lækkert på morgenbordet. Samlet i en burritos kan det umuligt blive ringere. Prøv denne herlighed af en morgenburritos med røræg og skinke. Måske er det en ny favorit i dit kartoteker for mad på bål?

Ingredienser:

  • 1 spsk. Smagsneutral olie
  • 0,5 tsk. Salt
  • 125 gram skinkestrimler (du kan også bruge kyllingestrimler eller lignende)
  • 1 lille frisk rød chili
  • 4 æg
  • 2 tortillapandekager
  • Lidt peber

Tilberedning:

  • Æggene piskes sammen i en skål.
  • Vask chilien og hak den fint.
  • Chili, peber og salt kommes i æggemasse og røres godt sammen.
  • Hæld olie på en stegepande, og kom hele æggemassen derpå. 
  • Sørg for at ”skubbe” rundt i massen med en palet, til det ikke længere er flydende.
  • Fordel røræggemassen på dine tortillapandekager, fold dem sammen og spis. Velbekomme.

Grillspyd med skumfiduser og abrikoser

Endnu en lækker snack, som kan laves over bål. En god aktivitet for børnene, hvis du har dem med på tur. Mange børn kan faktisk rigtig godt lide at være en del af madlavningen, og nyder at kunne ”bidrage”. Samtidig er det utrolig hyggeligt, når det man sidder og laver kan spises.

Ingredienser (anslået til 2 personer):

  • 2 tsk. Honning
  • 6 skumfiduser
  • 4 abrikoser

Tilberedning:

  • Abrikoserne skylles, skæres over i halve og stenene fjernes.
  • Kom dem på et bålspyd eller anden form for spyd, sammen med skumfiduserne.
  • Hold dem ind over bålet, så de bliver grillet i ganske kort tid på hver side.
  • Tag spyddene væk fra bålet og kom lidt honning henover abrikoser og skumfiduser.

Bagte fyldte æbler på bål

Desserter på bål, er også en slags mad på bål jo. Derfor denne lille lækre ret. Dens syrlige og søde smag får nærmest ens mund til at løbe i vand, bare ved at læse om den.

Ingredienser:

  • Æbler
  • Hasselnødder
  • Brun farin
  • 2 tsk. Blødt smør
  • 0,5 tsk. Stødt kardemomme
  • Skyr
  • 2 tsk. Vaniljesukker

Tilberedning:

  • Riv æblerne groft.
  • Rør groftrevet æble, sukker, smør, kardemomme og nødder sammen.
  • Flæk æblerne og fjern stilk, kernehus og blomst.
  • Fyldet fordeles i hulrummet i æblerne.
  • Læg to halve æbler sammen, og pak dem godt ind i alufolie.
  • Læg æblerne ind i gløderne i bålet, og bag dem i ca. 15-20 minutter.
  • Stik en kniv igennem alufolien, for at mærke om æblerne er møre.
  • Åbn for alufolien, når æblerne er færdige, og spis dem med skyr, der er rørt op med vaniljesukker.

One pot pasta med spinat og ærter

One pot pasta er en yderst simpel og lækker spise. Og hvor heldigt er det så ikke lige, at den kan laves som mad på bål?

Jeg elsker selv at stå i køkkenet og eksperimentere, men sommetider er det altså også bare lækkert, når man kan smide det hele i en gryde og så er der nærmest ikke mere arbejde i det.

Ingredienser:

  • 2 squash
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • 200 gram ærter (du kan både bruge friske eller frost)
  • 400 gram spahetti
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 1 dl piskefløde
  • 1 tsk. Salt
  • Lidt sort peber
  • 30 gram parmesan
  • 1 økologisk citronskal (fintrevet)

Tilberedning:

  • Alle ingredienserne på nær parmesan og citronskal kommes i en stor gryde.
  • Rettens koges op, under omrøring i gryden.
  • Læg låg på gryden og lad retten simrekoge i ca. 10 minutter. Vær opmærksom på at gryden ikke er placeret et for varmt sted over eller i bålet. Kig en gang i mellem ned til retten.
  • Når spaghettien er færdigkogt, så er retten klar.
  • Server retten med parmesan og fintrevet citronskal på.

Lasagnesuppe

Lasagne smager godt. Suppe smager godt. Lasagnesuppe må jo så smage supergodt. Supper kræver typisk en masse grøntsager for at give noget smag, og det kan være lidt upraktisk at slæbe så meget med sig, når man skal ud i naturen. Derfor er jeg en fortaler for at man ”prepper” sin mad.

Det vil sige at jeg tilbereder den før det givne måltid. Så er det eneste man nemlig skal gøre, når man skal til at spise, at varme maden op. Det kan du med fordel gøre med denne ret. Mad på bål behøver ikke være kedeligt eller simpelt. Det må gerne være lækkert og smagfuldt.

Ingredienser:

  • 4 dl vand (måske lidt mere)
  • 4 spsk. Ricotta
  • 1 frisk mozzarella (udskåret i tern)
  • 50 gram parmesan (kan undlades)
  • 4 lasagneplader (knækkes i små firkanter)
  • 3 spsk. Tomatpuré
  • 2 dåse hakkede tomater
  • 2 tsk. grøntsagsbouillon
  • 3 gulerødder (groftrevet)
  • 4 stængler bladselleri (groftrevet)
  • 1 squash (groftrevet)
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 400 gram hakket oksekød
  • Lidt salt og peber

Tilberedning:

  • Tilbered retten derhjemme, så du kun skal nøjes med at opvarme suppen, når du skal lave mad på bål.
  • Kom olie i en gryde og varm det op.
  • Kom hvidløg og løg i gryden og sauter det til løgene er bløde og klare.
  • Tilsæt oksekødet og skru op for varmen.
  • Kødets brunes godt, mens du røre rundt i retten.
  • Tilsæt hakkede tomater, squash, gulerødder og bladselleri samt grøntsagsbouillon og tomatpuré.
  • Lad retten kogen i ca. 15 minutter – vær opmærksom på om der er vand nok ved retten, for ellers kan det godt brænde på.
  • Tilsæt lasagnepladerne. Fordel dem godt i retten, så de ikke klumper sammen.
  • Lad retten koge i yderligere 10 minutter, eller til de er møre.
  • Tilsmag med salt og peber.
  • Server retten med et par skiver grofthakket mozzarella i rørt ud i suppen samt lidt ricotta og friskrevet parmesan henover.

Grillede asparges og rabarber med bacon

En lille lækker sommer appetizer eller snack, som du kan lave over mål. En nem lille forret som passer fint ind under kategorien ”mad på bål”.

Ingredienser:

  • Bacon i skiver
  • 12 stk. grønne asparges
  • 12 stængler rabarber

Tilberedning:

  • Tag nogle baconskiver og sno dem omkring 2-3 asparges ad gangen.
  • Det samme gøres rundt om 2-3 rabarber.
  • Læg det hele på en stegepande og sæt det ind over bålet.
  • Lad dem grille til baconen er sprød.

Mexicansk risret

Denne ret ser måske meget krævende ud, når man tænker på at det er mad på bål, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Du sørger bare for at have forberedt det meste hjemmefra.

Ingredienser:

  • 125 gram cherrytomater (udskåret i tynde både)
  • 2 røde peberfrugt (skåret i små tern)
  • 140 gram majskerne (enten frost eller fra konserves)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse sorte bønner
  • 2 tsk. Paprika
  • 0,5 tsk. Kanel
  • 2 tsk. Stødt koriander
  • 2 tsk. Stødt spidskommen
  • Lidt flagesalt
  • Lidt sort peber
  • 3 spsk. Olivenolie (til stegning)
  • 0,5 rød chili uden kernehus (finthakket)
  • 4 fed hvidløg (finthakket)
  • 2 løg (finthakket)
  • 1 squash (revet groft)
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 300 gram basmati ris
  • 2 gulerødder (udskåret i små tern)
  • 125 gram cheddarost (kan undlades)
  • 1 spsk. sriracha chilisauce (kan undlades)

Tilberedning:

  • Snit alle grøntsager hjemmefra og kom dem i en bøtte.
  • Når du skal til at tilberede maden over bålet, så kommer du alle grøntsagerne i en gryde med olie.
  • Sauter grøntsagerne ved middelvarme.
  • Tilsæt krydderierne alle krydderier og rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt basmati risene og grøntsagsbouillon samt de hakkede tomater.
  • Retten bringes i kog under omrøring.
  • Tag gryden lidt væk fra bålets varme og læg låg på gryden.
  • Lad den simrer i ca. 15 minutter.
  • Bønner tilsættes og retten bringes igen i kog.
  • Tag gryden af bålet og lad den trække færdig.
  • Tilsmag med salt og peber.
  • Server med revet cheddarost og sriracha hen over retten.

Oksemørbrad på bål

Ikke en klassisk mad på bål ret, hvis du spørger mig. Alligevel har jeg valgt at tage den med, da jeg synes det godt må være lidt ”luksus” engang imellem.

Ingredienser:

  • 1 usprøjtet citron
  • 3 fed hvidløg (finthakkes)
  • 2 spsk. Honning
  • 2-3 kviste rosmarin (finthakkes)
  • 1 dl olivenolie
  • 800 gram oksemørbrad
  • Soja
  • 1 spsk. Sherryeddike (anden eddike kan også bruges)

Tilberedning:

  • Afpuds oksemørbraden og skær begge ender af den.
  • Del oksemørbraden i to lige store stykker, og gnid dem godt ind i soja.
  • Imens du starter bålet, lader du kødet hvile i sojaen.
  • Honning, eddike, romarin, hvidløg og saften fra en halv citron blandes i en skål med olie. Smag til med salt og peber.
  • Bålet er klar, når flammerne er brændt en smule ud.
  • Læg kødstykkerne på en rist over bålet, og brun det hele vejen rundt.
  • Lad kødet stege til det har en kernetemperatur på 58 grader. Har du ikke et stegetermometer, så tryk på kødet med en finger. OBS! Tag kødet væk fra bålet inden du rører ved det! Hvis kødet er ligeså ”fast” som når du trykker i din håndflade ved tommelfingeren, så er det ved at være klar.
  • Sørg for at pensl kødet med olieblandingen, så det får masser af smag.
  • Efter ca. 45 minutter vil dit kød muligvis være klar. Det kan være svært at sige med sådan noget kød, da stegetiden kan afhænge af mange forskellige ting. Jeg vil anbefale at du anskaffer dig et stegetermometer – det vil du ikke fortryde i hver fald.
  • Når kødet er færdigt, så lad det hvile i ca. 10 minutter før servering.

Stegte gulerødder med timian

Dette er nok ikke en ret for sig selv, men det er ganske lækkert som tilbehør til maden.

Ingredienser:

  • Timian
  • Gulerødder
  • Olivenolie

Tilberedning:

  • Gulerødderne skrælles og enderne skæres af dem.
  • Kom lidt olie på en stegepande, og kom den ind over bålet.
  • Læg gulerødderne på panden, tæt op af hinanden.
  • Vend dem rundt, så der kommer olie hele vejen rundt på dem.
  • Drys timianen på gulerødderne, og lad dem stege stille og roligt i ca. 30 minutter.
  • Vend dem nogle gange, så de ikke brænder på.

Skumfidus med mariekiks

En syndig lille snack, som du kan lave som mad på bål, er skumfiduser med mariekiks. Det er så basic en ”opskrift” at du måske allerede kan regne ud, hvad du skal bruge. Alligevel vil jeg skrive det til dig her.

Ingredienser:

  • Mariekiks
  • Skumfiduser

Tilberedning:

  • Sørg for at dit bål har gode udbrændte gløder. Det er bedst/nemmeste at kontrollere at lave mad over sådan et bål.
  • Find en pind eller brug et bålspyd, hvis du har sådan et. Sæt en skumfidus på, og hold den ind over bålet.
  • Når skumfidusen har en brunlig farve og begynder at se lidt flydende ud, er den færdig.
  • Tag den væk fra bålet.
  • Tag to mariekiks og klem sammen omkring skumfidusen.

Hvis du ikke er ejer af et bålspyd, eller mangler andet udstyr til din madlavning, så tjek dette indlæg ud Transportabelt udstyr til at lave mad på vandretur. Der har jeg skrevet om mange gode redskaber, som er lækre at have med sig på tur.

Kun et ganske lille udpluk...

Mange af disse opskrifter er måske nogen du kender i forvejen. Jeg selv finder meget inspiration på opskrifter inde på dk-kogebogen.dk. Jeg er dog typen, som elsker at eksperimentere i køkkenet, så det med at følge en opskrift helt slavisk er jeg ikke altid den bedste til. 

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest

Helle

Hej, mit navn er Helle og jeg er uddannet autoriseret fysioterapeut. Derudover er jeg ivrig løber og elsker at bevæge mig generelt set. Deriblandt også at komme ud på spændende og hyggelige vandreture.

Recent Content