Hvad skal man have med på overlevelsestur?


Pakkeliste til overlevelsestur

Planlægger du en overlevelsestur, hvor du skal ud i vildmarken, er det nødvendigt at have det rette overlevelsesudstyr med. Herunder kan du se en liste over de mest nødvendige ting at have med. 

De mest nødvendige ting at medbringe på en overlevelsestur:

  • Tøj til alt slags vejr som forventes på turen
  • Gode vandresko eller støvler
  • Liggeunderlag, sovepose og telt
  • Lommelygte
  • En overlevelseskniv, fx en schweizerkniv
  • Vandflaske med vandrenser
  • Førstehjælpskasse 
  • En god vandrerygsæk
  • Trangia
  • Vandtætte poser til tøj og øvrige vigtige ting
  • Ur
  • Sundhedskort samt eventuel øvrig dokumentation på dig selv.
  • Toiletsager

Såfremt du medbringer alt på denne liste bør du som minimum kunne klare dig et par dage i vildmarken. Hvor meget du medbringer afhænger også af turens art. Skal du fx på afsted 1-2 nætter og planlægger at slå lejr samme sted, så kan du pakke lidt tungere. Hvis du forventer at gå fra sted til sted, så bør du tænke i vægt således du ikke tynges af rygsækken. 

Denne overstående liste giver dig et godt overblik over de ting du bør pakke. Der er dog også andre ting du bør være forberedt på, derfor kan du her se en liste over nogle andre artikler vi har skrevet, som kan være relevante i forbindelse med planlægning af en overlevelses tur. 

Basal overlevelsespakke

Når du har pakket overstående ned, bør du også prioritere at have plads til en lille pakke med noget meget basalt udstyr, som potentielt kan redde dit liv. 

Basalt Survival kit: Dette er et bestemt sæt fra Mil-Tec. Fordelen ved at købe en samlet pakke er at du sparer penge. At købe alle delene individuelt kan være dyrt. Denne pakke indeholder nogle helt basale ting, som kan være gode i en nødsituation. Den indeholder bl.a. Termisk tæppe, nødponcho, ildstål, vat til optænding, stearinlys, et multitool samt en nødlygte. 

Prisen er 199 kr. Pakken kommer i en vandtæt pakke, som du blot kan medbringe i tasken hvis der skulle opstå en nødsituation.

Et Termisk tæppe kan være afgørende hvis du skulle blive udsat for ekstrem kulde. Er du fx afsted på overlevelsestur om vinteren, og falder i noget koldt vand, så kan det være afgørende at du hurtigt får varmen igen. Dette kan et termisk tæppe hjælpe med, kombineret med et bål som hurtigt kan startes så vil din risiko for underafkøling minimeres. Alternativt kan du hurtigt slå teltet op, sætte dig ind i det med det termiske tæppe og tænde stearinlyset, dette kan være med til at give lidt ekstra varme. 

Skulle du komme ud for meget kraftigt og pludseligt regnvejr, hvor du måske ikke havde forventet det på din tur, kan en nødponcho holde dig tør og dermed reducere risikoen for underafkøling. Oftest vil den største fare ved en overlevelsestur i de kolde måneder være at blive våd og kold, uden at kunne genetablere varmen. 

Vælg det rigtige overlevelsesudstyr

Når du skal vælge udstyr, bør du overveje pris og kvalitet. Skal det være letvægtsudstyr eller er det uden betydning? Det første du bør gøre er at besøge en webshop og så finde ud af alt hvad du har behov for. I denne fase behøver du ikke kigge på prisen, du skal blot vælge de ting du har behov for. 

Når du har det fulde overblik bør du begynde at undersøge det hele lidt nærmere. Sæt dig et budget, og prøv at få de bedst mulige produkter til prisen. Det kan være det er en god ide at bruge ekstra penge på et godt liggeunderlag eller sovepose, men teltet spares der lidt på mod at få et som vejer noget ekstra. 

Du kan også overveje at købe nogle enkelte rigtig gode ting og nogle andre du vælger at udskifte løbende. En god kniv kan holde i årevis, det samme kan en god trangia. Derimod vil ting som soveposer, telte og liggeunderlag blive slidt mere og vil kræve udskiftning på et tidspunkt. Du behøver måske heller ikke have den dyreste rygsæk fra start. Vandring og overnatning i det fri, kan være en dyr hobby, men det behøver det ikke nødvendigvis være. 

Forsøg derfor til en start at vælge nogle få kvalitetsprodukter og opgrader så det andet løbende hvis du er på et budget. 

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest

Daniel

Jeg hedder Daniel, jeg elsker at undersøge og nørde ting, derfor har jeg lavet denne blog sammen med min kæreste hvor vi deler ud af vores erfaringer omkring vandring i og udenfor Danmark.

Recent Posts