De bedste vandreture på Mallorca


Mallorca er en meget turistvenlig ø, og er kendt for sine utrolig smukke strande lige ud til Middelhavet. Selve øens landskab er ganske uberørt og vildt, hvilket gør det oplagt at tage på vandreture på Mallorca.

Det mest attraktive sted at tage på vandretur på Mallorca er Serra de Tramutana-bjergkæden, som ligger på den nordvestlige del af øen.

Serra de Tramutana er en bjergkæde af kalkstensbjerge, som udgør et meget karakteristisk og dramatisk landskab, med dybe dale og høje tinder. Landskabet her er så uberørt, at det kan virke som et helt ubekendt og uopdaget område af alle vandreture på Mallorca.

Trods dette er denne vandrerute velafmærket med ruter, og leder dig godt gennem terrænet. Du vil komme hen over både privatejede lunde med mandel-, oliven- og appelsintræer og ned til stenede kystlinjer med fredelige vige.

At vandre på Mallorca vil give dig et indblik i et liv, der leves i nærmest en helt anden tid, end den vi reelt set lever i. Tempoet er et helt andet end det vi kender for nutidens travlhed.

Når du vandrer mellem de fantastisk smukke bjerglandsbyer på øen, vil du opleve det ”bagland” Mallorca lever på; dens charmerende stille og karakteristiske kultur samt unikke geografi.

Tørstensruten

Denne rute er en meget populær og berømt vandretur på Mallorca. Ruten er den såkaldte GR221, Ruta de Pedra En Sec.

Vandrestien her er relativt velmærket og følger nogenlunde en kendt Pilgrimsrute fra middelalderen, som går fra Andratx, over det helligste kloster på Mallorca, Lluc, og ender i Pollenca, som er en skøn og hyggelig middelalderby.

GR221 ruten er ganske overkommelige for nærmest alle, til trods for at der på dele af ruten er nogle etaper, som kræver at man har en relativt god form. Specielt hvis du er ude på vandreturen om sommeren, hvor solen bager og det er ekstremt varmt.

Hvis du lider af højdeskræk, så er denne vandretur ikke noget for dig. Officielt er ruten delt op i 8 etaper, som hver især tager ca. 1 dag at gå – eller 5-8 timer for hver rute.
Det gode ved GR221-vandreruten er at alle etaperne starter og ender ved et refugium, hvor man kan overnatte billigt.

Der er selvfølgelig forskel på disse refugier, og derved svinger kvaliteten på steder også el den. Kun enkelte ligger inde i byen, så du skal være forberedt på at du muligvis selv skal have mad og drikke samt sovepose med, før du tager afsted ud og vandre. Hvis du er typen, som heller vil på hotel eller vandrehjem er dette også muligt. Blandt andet i Sóller, Deia, Valldemossa og Pollenca gør dette sig gældende.

Tænker du at denne vandrerute er noget for dig, så er der et kort over GR221 online her: GR221-Dry-Stone-Route

Torrent de Pareis

Hvis du er en person, som elsker at blive udfordret fysisk, så er denne vandretur helt oplagt for dig. Den smukke Torrent de Pareis er en oplevelse i sig selv, og du vil støde på meget udfordrende ruter, der går langs floden, på snævre stier og via kæmpe kløfter. Naturen på denne vandretur er så fascinerende og magisk, og så danner den bare rammen om alt det et paradis indeholder.

Du vil ligeledes kunne opleve det lokale dyreliv fra første parket. Vilde geder, skovmus og flagermus er nogle af de dyr du vil have mulighed for at støde på. De befinder sig typisk ved klipperne og de frodige sletter.

Denne vandrerute er blandt de mere udfordrende vandringer på Mallorca, men til gengæld vil du have fået dig en oplevelse for livet, som du altid vil kunne mindes.

La Victoria

Hvis du kunne tænke dig at komme ud på en guidet vandretur er dette faktisk også muligt. Du kan også godt gå den selv, det er helt op til dig.

I det smukke Alcúdia er det kendetegnende at landskabet er groft og smukt. Områderne er skønne og bemærkelsesværdige. Du vil opleve et utal af forskellige fauna og flora, hvor hav og skov mødes på smukkeste vis, og danner rammen om en helt unik oplevelse. Vandreruter på Mallorca, i det mindre besøgte område La Victoria, vil oplevelse som grov og naturlig i sit udseende. Dog er vandreruterne i området afmærket, så du nemt kan følge dem.

Noget af det du blandt andet vil kunne opleve på denne vandrerute på Mallorca, er klippestykker og skov. Du vil også komme igennem et rigt natur- og dyreliv, samt ufatteligt smukke grønne skatte, helt på nærmest hold.

Postruten

Mellem Deia og Sollér kan du gå Postruten. Denne rute er den mest kendte mellem du to byer. Selve ruten er faktisk en del af den store GR221 vandrerute, som jeg skrev om længere oppe i denne artikel.

Postruten er en skiltet og meget velkendt rute, men trods dette så er det langt fra sikkert at du møder nogen på din vej – også selvom du går den i højsæson.

Offroad kystvandring fra Deia til Sollér

Hvis du mere en oplevelses-/udforskningstype, så tag på en offroad-vandretur. Gå forbi baren og fortsæt op på de pågændende stier der er. Du vil komme ud på lidt af et eventyr, hvor du går langs kysten på skrænterne og terrænet er relativt krævende.

Selvom det er offroad, er der fint markeret med gul i starten, men efter nogle timer vil det gå over til at være små stabler af sten, som markerer ruten, som du så skal orientere dig efter. Jo længere du kommer på turen, jo mere offroad kystvandring bliver det. Du vil komme igennem den helt utrolig luksuriøst restaurant Ben’s d’Avall efter du har gået nogle timer. Herefter vil du komme på asfalteret vej, hvor der er et par times vandring yderligere over en bjergryg, hvorefter Port de Sollér vil komme til syne.

Hvis du skal ud på denne vandrerute, så gør det kun hvis du har ordentligt fodtøj og godt med proviant med på turen, da den kan være temmelig hård. For at du ikke skal slæbe på alt for meget mad, kan du få nogle gode idéer til nemme snacks her 12 sunde snacks til turen. Skulle det ende med at bentøjet er helt fladt på energi, så er det muligt at tage en sporvogn fra Port de Sollér til Sollér.

Fra Port d'Alcudia til Lluc-klostret

Oplev en pilgrimsrute og gå fra Port d’Alcudia til Lluc-klostret – eller omvendt.

Denne rute forløber over en meget gammel pilgrimssti fra Acúdia og går bare op og op og op, for til sidst at ende ved Lluc-klostret.
Lluc-klostret er et utroligt gammelt kloster, som stadig fungerer som kloster den dag i dag. Fra Lluc kan man fortsætte sin vandretur af GR221 vandreruten, eller man kan tage ud på nogle af den mange rundture, som er skiltet fra Lluc-klostret.

Tæt på Lluc er der er meget charmerende og smukt refugium i stil med Caminoens bedste herberger i Spanien. Da Lluc ikke har så meget at byde på, i forhold til restauranter, og kvaliteten ikke er superduper, så er det klart anbefalelsesværdigt at prøve det smukke refugium i stedet for. Det ligger cirka 10 minutters gang fra Lluc-klostret og hedder Refugio Son Amer.

Fra Lluc-klostret til Sollér

Af vandreture på Mallorca er denne vandretur en du ikke gå glip af. Det er en utrolig smuk vandretur, hvor du både kommer gennem appelsinlunde og andet smuk natur.

Vandreturen går fra Cuber til Sollér, og er helt igennem fortryllende og fascinerende. Det er ikke en vildt lang tur, da den kan tilbagelægges på 4-5 timer. Så en endags-vandretur, der er værd at tage ud på. Turen starter med at man kommer rundt om reservoiet, hvor der kører pickups med hyrder på ladet som griner, går klædt som landmænd med gummistøvler og rifler, og bare giver god stemning.

Herefter begynder ruten at sno sig om den ene bjergkam efter den anden, lige indtil du havner mellem store klippemassiver, med udkig direkte ned gennem en ny dal. Helt ubeskrivelig natur.

Fortsæt turen ned gennem de smukke, brolagte terrasserede stier, hvor du fortsat vil kunne blive imponeret over den omhyggelighed og de kræfter der er lagt i dette bygningsværk.
På den sidste del af vandreruten vil du komme til at gå mellem appelsinlunde til du når frem til Sollér.

Klima til vandreture på Mallorca

Hvad er det bedste klima til at tage på vandreture på Mallorca?

Det er jo i princippet helt op til dig selv, hvornår du vil tage på vandretur på Mallorca. For sin vis kan du gøre det året rundt. Men det bedste klima til din vandretur på Mallorca vil du sandsynligvis få om efteråret og/eller i det milde forår. På disse tidspunkter af året er vejret på Mallorca dejligt lunt, og solen er ej heller så stærk at du nærmest konstant må søge i skygge.

Du kan, som nævnt, gå året rundt hvis det skulle være, og kunne du godt tænke dig en vandretur på Mallorca om vinteren, så kan dette også sagtens lade sig gøre. Udnyt her dagtimerne, hvor temperaturen godt kan snige sig op på 15 graders varme, og så på med en form for overtøj/jakke. Så kan du sagtens tage af sted på denne tid af året.

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest

Helle

Hej, mit navn er Helle og jeg er uddannet autoriseret fysioterapeut. Derudover er jeg ivrig løber og elsker at bevæge mig generelt set. Deriblandt også at komme ud på spændende og hyggelige vandreture.

Recent Content