7 god råd til maveproblemer på vandreturen


Kender du det?...

At alt er planlagt, tasken er pakket, der er styr på hjemmet og man er klar til at komme af sted. Man får startet turen rigtig godt ud, men ender med undervejs at få dårlig mave. Maveproblemer på vandreturen er ikke ukendte, og årsagen hertil kan være mange. Som oftest skyldes det at man har spist noget, som man ikke kunne tåle. Det kan også skyldes nervøsitet, angst eller andre psykiske ting.

Hvis du allerede inden din vandretur fornemmer at noget er anderledes, så bør du overveje om du overhovedet skal tage af sted. Så gør op med dig selv, hvad der vil være bedst. Hvis maveproblemerne kommer af uvisse årsager, så vil jeg anbefale dig at få det undersøgt og blive hjemme. Men er det fordi at du måske aftenen før har fået for meget at spise, været ude og drikke, spist noget virkelig stærkt mad, så kan du lige se tiden an.

I dette indlæg vil jeg komme med 7 gode råd til at undgå maveproblemer på vandreturen. Så døjer du selv med maveproblemer, eller har gjort, og stadig mangler lidt gode tips til hvad du selv kan gøre ved det, så håber jeg du kan finde lidt hjælp med disse råd.

Råd nr. 1 - Hold en god hygiejne

Generelt, når man gerne vil undgå sygdom af enten den ene eller den anden slags, så spiller hygiejnen en stor rolle. God hygiejne er som regel lig med god sundhed. For at undgår maveproblemer på vandreturen så sørg for at have godt styr på specielt håndhygiejnen.

Måske tænker du at det kan være en udfordring, når du netop er ude i naturen at holde en god hygiejne. Men det behøver det altså ikke være. Ved de fleste opholdssteder, fx ved teltpladser eller ved shelters i naturen, er der mulighed for at komme til rent vand.

Har du selv telt med, og derfor ikke har mulighed for at komme til en vandhave, så hav en lille håndsprit med. Håndsprit er noget af det mest effektive til at slå bakterier ihjel med. Du kan læse mere om tips til god hygiejne på vandreturen i dette indlæg her.

Råd nr. 2 - Sørg for at få nok væske

Det gælder både når du er hjemme, men også når du er ude og vandre. Væske er med til at opretholde en god tarmflora, og dermed til at undgå maveproblemer på vandreturen.

Menneskekroppen kan ikke fungere uden vand, så drik nu rigeligt. Du må selvfølgelig godt supplere med andre ting. Fx hvis du er ved at gå sukkerkold, men ikke har overskud til at spise noget, så drik gerne en sodavand med sukker i.

Råd nr. 3 - Hold gang i fordøjelsen

At holde fordøjelsen i gang er en af hovedparterne til at undgå dårlig mave. Hvis først man er blevet forstoppet, så kan man næsten ikke undgå at få ondt i maven. Måden hvorpå du kan holde gang i fordøjelsen er ved at spise fornuftigt, dvs. en lettere varieret kost selv på din vandretur, spise nok og spise med jævne mellemrum. Ved at spise tilføjer du energi til din krop, og dette holder tarmene i gang.

Hermed ikke sagt at du bare skal proppe dig med mad konstant, men at du med din fornuft spiser den mængde mad du har behov for, og som kroppen kan optage. Derudover er fysisk aktivitet en medspiller her. At spise og være fysisk aktiv, dét er noget kroppen elsker.

Råd nr. 4 - Tilbered din mad korrekt

Når man er ude i naturen og skal spise alle sine måltider, så skal det som regel også tilberedes ude i naturen. Det vil sige at der er risiko for at det kommer i kontakt med blandt andet jord.

Hvis du ikke få renset din fødevarer grundigt, så får du det ind i kroppen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det samme gælder for u-tilberedt mad, mad som ikke har tilberedt længe nok, for gammel mad eller mad som er blevet brændt helt af (fx bålmad, der har rørt kullet). Maven er ikke vild med at få jord i sig, og det kan give voldsomme mavesmerter.

Dette vil for de fleste mennesker nok være en selvfølge, at man forbereder og tilbereder sin mad korrekt. Men rådet har jeg alligevel valgt at skrive, da det er ekstra vigtigt ude i naturen, fordi risikoen for at maden er blevet beskidt eller ikke får den rette tilberedning er større her. Så for at undgå maveproblemer på vandreturen, så vær omhyggelig med maden.

Alternativet kan være at købe feltrationer – så er det blot grejet du bruger til at tilbede maden i, du skal sørge for at rent.

Råd nr. 5 - Få søvn nok

Søvn betyder mere for mennesker end de fleste tror, og er svært undervurderet. Hvis man ikke får søvn nok, så kan hele kroppens system mærke det. Dette kan også udmunde sig i maveproblemer.

Så selvom du nok er ivrig efter at få gået en masse kilometer og komme ud og se lidt af hvert, så husk at få slået lejr i god tid, så du kan få sovet ud.

Mere er der ikke at sige til det.

Råd nr. 6 - Undgå stress

Stress er blevet meget udbredt i dagens Danmark, og for den sags skyld i resten af verden. Folk har ganske enkelt for meget at se til, og få lidt tid. Måske er du en af dem, som vælger at rive en uge ud af kalenderen for at tage på vandretur, komme ned i gear og slappe af. Når kroppen stresser, så går det igen ind og påvirker resten af kroppen.

Når kroppen er stresset, så påvirker det maven ved at produktionen af bugspyt og galde sænkes. Dette medfører dårlig nedbrydning af maden, og kan ende med at give forstoppelse eller diarré.

Udover dette så vil leveren begynde at frigøre fedtsyrer til musklerne, da den ønsker at give dem mere energi til deres fysiske udfoldelser.

Stress skal tages meget alvorligt!

For stress påvirker også hjerne. Den bliver belastet da den del af hjernen, som plejer at finde løsninger og muligheder bliver overlastet.

Den kan faktisk på længere sigt begynde at skrumpe, hvilket er det der gør at man får sværere ved at huske.

Samtidig vil den del af hjernen som giver os destruktive følelser vokse, og så er den onde spiral i gang.

Råd nr. 7 - Hold forbrændingen i gang

Ligesom det er vigtigt at holde fordøjelsen i gang, så er det også vigtigt at holde forbrændingen i gang. Det er nok ikke det store problem, når man er ude på vandretur, men den bliver lige nævnt her alligevel.

For at undgå maveproblemer på vandreturen, så sørg for at du er i bevægelse. Det lyder måske som et spøjst råd til dig der vil ud og vandre, men det er nu engang vigtigt.

Derudover så holdes forbrændingen faktisk også i gang ved at spise noget. Kroppens energi og brændstof kommer fra maden.

Er uheldet ude...

Så er der her nogle gode råd mod diarré:

  • Vask ofte dine hænder godt og grundigt med vand og sæbe.
  • Drik masser af væske – allerhelst noget med kulhydrater i (fx sodavand og/eller juice) eller noget med salt i.
  • Undgå mælk, indtil du igen har normal afføring har forevist sig i et døgns tid.
  • Spis så normalt, som det er muligt for dig. I stedet for store måltider, så tag mange små måltider i løbet af dagen.
  • Køb eventuelt et stoppende middel mod diarré. Det kunne fx være noget som Imodium Plus. De kan købes her.
  • Det samme gælder, hvis du har forstoppelse. Så skal du blot købe et middel, som kan hjælpe  med at få tarmene i gang igen. Det kan fx være movicol, som du kan købe her.

Maveproblemer skal altid tages seriøst

Man skal altid tage sit helbred seriøst, også hvis du ”bare” har ondt i maven. Maveproblemer kan skyldes mange ting. Nogen mere alvorlige end andre.
Derfor er det vigtigt, hvis du er det mindste i tvivl om hvad det kan skyldes, tager fat i din læge.

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest

Helle

Hej, mit navn er Helle og jeg er uddannet autoriseret fysioterapeut. Derudover er jeg ivrig løber og elsker at bevæge mig generelt set. Deriblandt også at komme ud på spændende og hyggelige vandreture.

Recent Posts