18 tips til hygiejne på vandreturen


Hygiejne er og forbliver en vigtig ting i hverdagen, uanset om man skal ud og vandre eller ej. I hvert fald hvis du spørger mig.

Dog er man nødt til at gå lidt på kompromis, når man skal ud og vandre, for du kan jo ikke slæbe på alle dine personlige plejeprodukter. Eller det kommer selvfølgelig an på hvor meget du bruger til daglig. Som udgangspunkt tænker jeg at de fleste har flere produkter, end de har lyst til at slæbe rundt på, når de skal på vandretur.

Når du skal tænke hygiejne ind i billedet i forbindelse med vandretur, så er der forskel på om man tænker forfængelighed eller netop hygiejne. førstnævnte burde man kraftigt overveje om man ikke godt kan se bort fra i den periode vandreturen står på. Ellers kan det i hvert fald godt gå hen og blive en tung affære. Så lad os forholde os til den helt basale hygiejne og dets principper. Der er det faktisk muligt at pakke nogle forholdsvis ”lette” produkter. Nogen som heller ikke fylder alverden, og som I kan være flere om at bruge.

Hvad skal du så have med?

Hygiejne er faktisk rigtig vigtig på en vandretur. Specielt for at undgå man bliver syg på baggrund af dårlig hygiejne. Dette kunne fx ske ved manglende håndhygiejne og man så begynder at tilberede noget mad, man senere skal spise.

Så… Hvad er vigtigt at have med sig i sin toiletaske, når man skal ud og vandre? Det vil vi komme nærmere ind på i denne artikel. Nogle af tingene er måske ikke nødvendige for dig at have med, men så kan du blot lade dig inspirere af de ting vi har linet op, og tage de råd til dig som du tænker du kan bruge til noget.
Ligeledes hvis du kun skal afsted for en enkelt dag, og kommer hjem samme aften eller inden for samme døgn, så er det langt fra alle disse ting der er nødvendige for dig.

1. Håndsprit

Håndsprit, håndsprit, håndsprit. Det har vi nok alle sammen fået en ide om er godt mod bakterier efter i år. Noget har man da lært af det Corana-show. Så anskaf dig en lille håndsprit, du kan have med i bukselommen. Det er perfekt til at dræbe bakterier, og hvis man ikke lige er i nærheden af vandhane efter man fx har været ”på toilet” i naturen, så kan håndsprit klare jobbet. Rene hænder er vigtigt at have, da urene hænder ofte er kilden til sygdom.

Dog skal du være opmærksom på at der skal være minimum 85% ethanol i produktet, da det ellers ikke har den dræbende effekt på bakterierne. Det er det perfekte til hygiejne på vandreturen.

Hvis man ikke er så meget til den ”vandige” håndsprit, så kan de også købes som gel.

Håndsprit kan du normalvis købe i almindelige supermarkeder, eller butikker som Normal, Matas, Flying Tiger, på apoteket og lignende.

2. Vådservietter

Vådservietter er super godt til din hygiejne på vandreturen. De kan både bruges til at vaske dit ansigt, hænder genstande og lignende. De fås også i en ”vandre-venlig” udgave. Det vil sige at du kan købe dem i pakker, som ikke fylder mere end hvad man kan have i en baglomme. Ligesom håndsprit så er vådservietter og nemme at få anskaffet sig. Kig blot der hvor du normalt handler ind, i afdelingen med personlig pleje.

3. Skumklude

Er man ikke fan af at bruge vådservietter, så kan skumklude være et rigtig godt alternativ til. De kan anvendes til samme formål som vådservietterne. Den primære forskel på de to ting er at vådservietter, sjovt nok, er våde i forvejen og det er skumkludene ikke.

4. Tandpasta

Tandpasta vil også være meget godt for dig at have med på din vandretur. Har du en lille rest tilbage i en tandpasta du allerede har gang i, så tag den med. Der er ingen grund til at slæbe en helt ny med.

Ellers kan du anskaffe dig en minitube af tandpasta. En fordel ved tandpasta er også at den kan bruges af flere personer. Det vil jo sige at hvis du er af sted med en anden, så er det kun nødvendigt at en af jer har en tandpasta med.

5. Tandbørste

At slæbe en tandpasta med uden også at tage en tandbørste med ville næsten være underligt. Tandpleje er faktisk ret vigtigt. Sidder der gamle madrester mellem tænderne, så kan man i givet fald få tandkødsbetændelse eller det der er værre.

Men lad nu vær med at tage den elektriske tandbørste med. Den er både tung, og så er der altså bare ikke mange muligheder for at slutte den til strøm ude i naturen. Så skulle den løbe tør for strøm, så skal du alligevel bruge den manuelt.

Spar den vægt væk og køb en let lille tandbørste i dit supermarked.

6. Tandtråd

Vidste du at tandtråd faktisk er en virkelig praktisk ting at have med på vandretur? Ikke nok med at det kan bruges til at rense mellem tænderne, det kan også bruges til blandt andet at lappe et par bukser, hvis de er revnet. Noget tandtråd er endda så stærkt at det kan bruges som tørresnor til de lidt lettere beklædningsgenstande. Derudover vejer sådan en pakke tandtråd med 25 meter i nærmest ingen ting. Det kan du også sagtens købe i dit lokale supermarked eller på nettet. Fx inde på helsebixen.dk . Derinde kan du også købe tandstikker, hvis du mere er til det.

7. Deodorant

Spørger du mig, så er deodorant ikke en nødvendighed at have med. Det er nok mere for forfængelighedens skyld.

Derudover vil duften af deo være ukendt for de dyr, som færdes i naturen. Dette vil kunne tiltrække dem, da de bliver nysgerrige på hvad det er for en lugt. Så hvis I er på tur et sted, hvor der er bjørne i området, vil de faktisk godt kunne finde på at søge hen til jer på grund af den ukendte duft. Sådan et besøg, vil man nok helst være foruden.

Ligeledes kan duften tiltrække det plagende lille dyr af en myg. Så lad deodoranten blive derhjemme.

8. Til kvinderne - menstruationskop

Som kvinde kan man godt føle som begrænset i sin færden, i specielt en bestemt tid på måneden. Og det er nok de færreste som synes det er fedt at skulle skifte bind eller tampon ude i naturen. For hvor skal man lige gøre af det. Jovist – det skal smides i en skraldespand. Men er man ikke ved sådan en, så er man nødt til at gå med det brugte bind eller tampon i en pose (eller hvor man kan putte det hen) indtil man støder på en skraldespand. Jeg vil spare jer for detaljerne, om hvorvidt det er rart at gå med det i længere tid. Det tænker jeg de fleste godt kan regne ud.

Men vi er så langt fremme i vores tid, at der nu er opfundet den såkaldte menstruationskop. Dette er et genialt produkt. Den fås i en udgave til kvinden som er under 30 år og ikke har født vaginalt, og en udgave til kvinden over 30 år og/eller har født vaginalt.

Så skal du som kvinde ud og vandre, og har du menstruation, så anskaf dig en menstruationskop. Det vil gøre det så meget nemmere for dig, når først du har lært at anvende den. Husk al begyndelse er svært, men det kan læres! Det bedste ved den må næsten være at du kan have den i, i 12 timer, hvorefter den skal tømmes og rengøres. Herefter kan den anvendes igen. Så den er både ”langtidsholdbar” og genanvendelig.

Det skal siges at det er meget vigtigt du har rene fingrer og hænder, når du sætter koppen op, så du ikke får bakterier eller andre urenheder med. Den kan blandt andet købes i Matas.

9. Beklædning - vælg uld

Din hygiejne på vandretur omfatter også dit tøj. Uld har den helt unikke egenskab at det ikke kommer til at lugte lige så hurtigt som tøj der er lavet af syntetiske materialer gør. Det er uanset om det er strømper, undertøj eller trøjer.

Så pak noget uldtøj i bagagen, og du kan bruge det flere dage i træk uden det kommer til at lugte. Hermed sparre du også tid og energi, da du ikke skal vaske tøjet lige så ofte. En ekstra bonus ved uldtøj er at det formår at give dig varmen, selv hvis det skulle være blevet vådt.

Uldtøj kan godt forekomme at være dyrere end tøj der er lavet af syntetisk materiale, men jeg vil så også sige at du får hvad du betaler for.

10. Lad dit tøj blive luftet

Når I slår lejr eller blot holder en pause når I er ude og vandre, så få noget af det tøj du har på af og hæng det op eller læg det på jorden.

På den måde kan det få lov til at blive luftet, hvilket modvirker lugtgener, og gør at du kan bruge det i længere tid ad gangen, eller igen dagen efter.

11. Få skyllet dit tøj op

En ting mere, hvad angår tøj og hygiejne til vandreturen, så få skyllet dit tøj op. Det vil nok primært være undertøj og strømper, da det som regel er det man har mest behov for at få skiftet. Mange erfarne vandrere har kun et eller to sæt tøj med.

Efter det er skyllet, kan du med fordel lade det tørre i solen, hvis du er så heldig at den kigger frem. Solen har faktisk også den egenskab at den hjælper til med at desinficere tøjet, hvis du lader den tørre det.

Man kan selvfølgelig også argumentere for at det kræver lidt ekstra arbejde at skulle vaske og skylle sit tøj. Så gider man ikke dette, og vægten af ens oppakning ikke betyder det store, så tag blot noget ekstra tøj med.

12. Hurtigtørrende håndklæde

Et hurtigtørrende håndklæde er bare en genial opfindelse. Det har kun fordele, hvis jeg skal sige det. For det første vejer det nærmest ingenting, for det andet fylder det ingenting og for det tredje så tørre det lyn hurtigt.

Du kan tjekke det lidt ud inde på grejfreak.dk, hvor du selvfølgelig også kan købe et.

13. Toilet og toiletpapir

Nedre hygiejne på vandreturen er også vigtigt. Når du har været på toilet i naturen, om end du kommer til et reelt toilet eller må grave et hul i jorden, så er det rart nok at kunne tørre sig ordentligt. Så pak du bare en rulle toiletpapir ned i tasken.

Igen kan I, hvis I er flere af sted, deles om en eller to ruller. Alt afhængigt af hvor længe i er af sted og hvor meget I bruger selvfølgelig. Put det i en lille pose, så det ikke bliver vådt.

Og så en lille, men dog meget vigtig detalje her: LAD VÆR med at smide dit toiletpapir i naturen. Kom det i en affaldspose eller smid det i en skraldespand, og skån naturen.

14. Hårpleje

Har du langt hår, kan det godt gå hen og være ret uhygiejnisk hvis det ikke bliver plejet. Det kan filtrer, blive fedtet, lugte, blive beskidt og der kan komme utøj i det.

For at opnå bedst mulig hygiejne til vandreturen, hårmæssigt, vil det nemmeste være at klippe en god længde af det. Er man ikke villig til dette, så få det vaske løbende når du er af sted på vandretur.

15. Rent service/opvask

Sørg altid for at det service du bruger er rent. Bestik, tallerken, gryde, kop og des lignende bør du altid rengøre efter brug. Det mindsker risikoen for at der ophobes bakterier, og dermed at du bliver syg.

Og hvor vil det være træls og ærgerligt, hvis vandreturen skulle slutte på grund af dårlig mave.

16. Giv luft til dine fødder

Det siger sig selv at dine fødder godt kan gå hen og blive lidt pressede på sådan en vandretur.

Først og fremmest fordi du er ude og gå langt, men også fordi de er lukket inde i et par varme vandrestøvler/sko, hvor åndbarheden ikke er den bedste for dem. Så lige så snart muligheden finder sted til at du kan smide skoene og give dine fødder luft, da bør du udnytte dette. Tag gerne indersålen i dine sko ud, så de også kan få frisk luft.

Det skaber en god hygiejne for dine fødder, og du undgår diverse lugtgener derfra.

17. Bad i naturen samt vasketøj

Find en lille sø, en å eller et andet sted hvor der rinder vand og klar din vask her. Lad vær med at gør det lige der hvor vandet rinder ud, men gå 50-100 meter væk derfra og klar vasken her. Ligeledes hvis du selv skal vaskes, så gør det på samme vis.

18. Gør dit drikkevand klar

Lad vær med at tro du bare kan drikke vand direkte fra en sø eller å. Det kan godt være vandet ser klart og rent ud, men det snyder. Man kan gå hen og blive rigtig syg og utilpas, hvis man drikker noget vand som ikke er rent eller drikkeklar.

Der findes heldigvis flere måder, hvorpå du kan få rent drikkevand, når du er ude og vandre. Du kan blandt andet koge vandet, så de bakterier der måtte være i det bliver dræbt. Ellers findes der også noget så smart som vandfiltrer.

Dem kan du læse meget mere om i en denne artikel Vandfilter – Den Ultimative guide til vandrensning i naturen . Tabletter eller UV-lys kan også være med til at klargøre vandet til drikkevand.

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest

Helle

Hej, mit navn er Helle og jeg er uddannet autoriseret fysioterapeut. Derudover er jeg ivrig løber og elsker at bevæge mig generelt set. Deriblandt også at komme ud på spændende og hyggelige vandreture.

Recent Posts