11 typiske ulykker på vandreturen


Hvis ulykken sker mens du er afsted på vandretur, og der er langt til nærmeste hjælp, hvilke remedier skal du så have med i førstehjælpstasken for at kunne klare disse 11 typiske ulykker? 

I dette indlæg vil jeg komme ind på 11 ulykker, som typisk vil kunne opstå når man er afsted på vandretur. 

1. Bidt af en skovflåt

  • Skovflåten befinder sig i toppen af højt græs og lignende, hvor den venter på at en potentiel vært skal gå forbi. Knap en fjerdedel af alle skovflåter er bærer af borelia bakterien og kan overføre smitten. 
  • Hvis du får en skovflåt på dig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på din krop.
  • Oftest vil den sidde et sted, hvor huden er tynd. Fx knæhaser, armhuler, på halsen. bag ørerne osv.

  • Borelia er en infektionssygdom, som kan opstå efter skovflåtens bid.
  • Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder.
  • Der kan være rødt udslet på huden efter flåtens bid, feber, ømhed i led og halvsidig lammelser i ansigtet.
  • Fjern i første omgang flåten med en tægetang eller en pincet. 
  • Tag fat om den forreste del af flåten, så tæt ved dens hoved som muligt.
  • Når du har fået fat, så drej et par omgange og fjern den med et sejt træk.

2. Vrikker om på foden eller forstuvning af foden

  • Er du vrikket om på foden, kan den muligvis godt være forstuvet. En kraftig overbelastning af et led kan medføre at leddet forstuves.
  • Et forstuvet led er hævet, ømt og eventuelt rødt. Derudover kan bevægeligheden være nedsat.
  • Hvis du blot er vrikket om vil du uden problem kunne fortsætte med at gå på foden, og smerterne vil forsvinde efter ganske kort tid. 
  • Er du blot vrikket om på foden, kan du ikke gøre så meget andet end at lade den hvile kort, hvis du føler behov for det, og ellers kan du sagtens fortsætte din vandretur uden problemer med det samme.
  • Hvis din fod derimod er forstuvet skal du hurtigst muligt behandle det med RICE(M)-princippet.
  • RICE(M)-princippet er en behandlingsform, som anvendes i flere forskellige henseender. Dets betydning er som følgende:
  • R – Ro: Hold det forstuvede led i ro indtil hævelsen er aftaget.
  • I – Is: Afkøl det beskadigede led. Husk at isposer ikke må ligge direkte på huden. Afkøl maks i 20 minutter af gangen, hold en pause i ca. 30 minutter hvorefter du igen kan komme is på, hvis det er nødvendigt.
  • C – Compression: Pres hurtigst muligt med en flad hånd mod det forstuvede led. Anlæg en forbinding, således den presser let mod det hævede sted. Hvis du efterfølgende stadig har behov for at afkøle området, så gør det uden på forbindingen.
  • E – Elevation: Hold det hævede område over hjertets niveau.
  • M – Mobilisering: Dette punkt har jeg valgt at sætte i parentes da der er delte meninger om hvorvidt det er godt eller skidt at mobilisere på et forstuvet led. Dog har jeg valgt at tage det med, da jeg synes det er vigtigt at få gang i leddet efter det selvfølgelig har fået tilstrækkelig med ro. Vent derfor helst et par dage med at begynde at mobilisere leddet igen. Dette vil derfor, på en vandretur, nok sætte en stopper for turen i denne omgang, indtil foden er ok igen.

3. Fremmelegemer i øjet

  • Oftest er det, heldigvis, blot fremmedlegemer der befinder sig i luften eller noget man har haft på hænderne, som ender i øjet, hvilket ikke kræver lægehjælp til at få fjernet. Dog skal det uanset væk derfra.
  • Typsik vil øjet løbe i vand, hvis der er kommet et fremmedlegeme derind og der smerter i øjet. 
  • Åbn øjet såvidt det er muligt og se efter om fremmedlegemet er synligt. 
  • Skyl øjet med rent vand, eller sterilt saltvand, hvis dette er tilgængeligt.
  • Forsøg at fjern fremmedlegemet med en våd vatpind, men KUN hvis det befinder sig i den hvide del af øjet.

4. Snitsår/stiksår

  • Denne ulykke eller skade er den hyppigst forekommende.
  • I nogle tilfælde kan bløde ret kraftigt på trods af minimal størrelse og dybde på snitsåret. Fx kan det bløde voldsomt fra et lillebitte snit i fingerspidserne. Men bliv ikke forskrækket af dette, da det oftest er ganske harmløst, hvis snitsåret er af minimal karakter.
 
  • En infektion er en betændelsestilstand og skyldes mikroorganismer der er usynlige for det blotte øje (Kilde Sundhed.dk)
  • Som regel er kroppen selv i stand til at bekæmpe betændelsen ved hjælp af immunsystemet, men andre gange vil det kræve lægehjælp at få bekæmpet en infektion.
    • Hvis såret svarer til beskrivelsen ovenfor, eller opstår der tegn på infektion så skal du kontakte en læge eller tage på skadestuen. Ligeledes hvis der er risiko for jordforurening i såret, skal du søge hjælp da der vil være behov for stivkrampevaccination.
    •  
    • De fleste snitsår af mindre karakter kan behandles forholdsvis simpelt.
      • Stop blødningen ved at presse en ren bandage eller klud mod området og hold sårstedet højt, til blødningen stopper. Hvis det ikke stopper, skal du kontakte en læge. 
      • Rens såret grundigt med rent vand eller sterilt saltvand.
      • Rengør området omkring såret med sæbe, og skyl grundigt al sæben væk efterfølgende. Undgå at få sæbe direkte i selve såret. 
      • Brug gerne en vaskeklud eller skumklud til at rense med.
      • Fjern snavs og grums i såret. Hvis det ikke er muligt at få væk ved at skylle, brug da en ren pincet til fx at få sten, grus eller hvad der ellers er i såret, væk.
      • Tør forsigtigt området ved såret, og påfør en forbinding eller et plaster over. Forbindingen beskytter såret mod gnidning, bakterier og forurening.
      • Sørg for at du har vasket hænder grundigt inden du påbegynder rensning af såret, så du undgår at der går betændelse deri.

    5. Forbrændinger/solskoldninger

    • En forbrænding er en påvirkning af huden efter kontakt med varme genstande. Det kan fx opstå i forbindelse med situationer, hvor huden kommer i kontakt med ild eller stærk varme.
    • En skoldning sker på grund af direkte kontakt med varme væsker og dampe.
    • Hvis der er ild i tøjet slukkes dette bedst med vand eller ved brug af et tæppe, som kan kvæle ilden.
    • Forbrændinger inddeles i overfladiske og dybe.
      • Ved overfladiske forbrændinger er huden rød, varm og der er smerter.
      • Ved dybe forbrændinger vil der være blærer, der væsker eller huden kan være sort og væskende. Områder kan være følelsesløse.
    • Afkøl det forbrændte område så hurtigt som muligt med kølet vand i mindst 10 minutter eller indtil smerten forsvinder. dette afhænger selvfølgelig 100% af hvor slem forbrændingen er. 
    • Fjern løstsiddende tøj og smykker. Hvis tøjet sidder fast i forbrændingen må du ikke forsøge at fjerne det. Afkølingen skal derfor ske uden på tøjet.
    • Undgå at blive nedkølet. Sørg derfor for at det kun er det forbrændte område, som nedkøles og brug tæpper eller andet til at holde personen varm på resten af kroppen.
    • Hvis der opstår blærer som er større end en femkrone, hvis forbrændingen er på hænder, fødder eller over led eller hvis forbrændingen er sort og væskende så skal du kontakte en læge eller skadestue. 
    • Der er risiko for væsketab, når man har været udsat for forbrænding. Vær derfor opmærksom på at det kan påvirke blodkredsløbet.

    6. Hedeslag/solstik

    • I Danmark skelner man mellem hedeslag og solstik.
    • Hedeslag er opvarmning af hele kroppen og er ofte en kombination af fysisk aktivitet, varme evt. med høj luftfugtighed og manglende væskeindtag.
    • Solstik er derimod opvarmning af hovedet, og opstår hvis hovedet er ubeskyttet mod solen.
    • Hvad end det er hedeslag eller solstik, så er førstehjælpen den samme. 
    • Afklæd personen og flyt vedkommende til køligere omgivelser. 
    • Anbring hænder og fødder i køligt vand eller læg kolde klude på underben, underarme og pande,
    • Hvis man får det bedre i løbet af kort tid så behøver man som udgangspunkt ikke at gøre andet. 
    • Giv personen rigeligt at drikke.

    7.Fremmedlegemer i huden

    • Fremmedlegemer kan fx være et lille stykke metal, træ, torne eller lignende, som kommer ind under huden, som splinter. 
    • Der er ikke det store problem i at håndtere en situation, hvor man har fået en splint ind under huden. 
    • Fjern blot splinten med en pincet eller en nål.
    • Skyl efterfølgende med vand.
    • Hvis det derimod er et fremmedlegeme med modhager på som fx en fiskekrog, så skal du kontakte læge eller skadestue.

    8. Dehydrering

    • Hvis man er dehydreret betyder det at kroppen ikke har den mængde væske i sig, som den burde. 
    • Årsagen kan være at kroppen taber for meget væske, at man ikke indtager nok væske eller en kombination heraf.
    • Hårdt fysisk arbejde og/eller fysisk aktivitet, især i varmt vejr, kan føre til dehydrering.
    • Hvis man er dehydreret er rehydrering den rigtige behandling. Det betyder blot at du sørger for at få væske indenbords igen, men små mundfulde af gangen, i et roligt tempo og af mange omgange. Helst som almindeligt væske, man selv drikker.
    • Fortsæt indtil du ikke længere er tørstig.
    • Man skal drikke vand, eventuelt med salttilskud i, hvilket man selv kan fremstille.
    • Hvis man ikke er vild med smagen af saltvand, kan man i stedet spise noget mad der indeholder en god portion salt, fx saltede chips, og så drikke almindeligt vand til. 
    • Sørg for at hvile dig, så kroppen igen kan komme i balance, når væsken er optaget i kroppen. 
    • Hold øje med livsvigtige funktioner, hvis du har været dehydreret. Såsom bevidsthedsniveau, puls og vejrtrækning.
    • Hvis vedkommende ikke kommer sig eller tilstanden forværres så skal du ringe 112.

    9. Nedkøling

    • Nedkøling, eller hypotermi, er en tilstand man er i, når den indre kropstemperatur falder til under 35 grader.
    • Symptomer herpå er kulderystelser, som efterfølgende vil bidrage til sløvhed og langsom vejrtrækning, hvilket er et alvorligt faresignal. (Kilde Sundhed.dk) 
    • På vandreture, hvor man skal overnatte ude under åben himmel er der en stor sandsynglighed for at man bliver nedkølet, og ender med at få hypotermi. Specielt hvis det er i de koldere måneder på året.
    • Vådt og fugtigt tøj øger også risikoen for hypotermi, det samme gælder hvis man falder over bord i koldt vand eller falder i en å, bæk eller sø. 
    • Få personen væk fra kulden. Hvis det ikke er muligt at komme indendørs, så skal personen beskyttes mod vind og dækkes til hen over hovedet, så vedkommende selvfølgelig stadig kan trække vejret. Ligeledes skal kroppen beskyttes mod kulde.
    • Hvis tøjet er vådt så få det af og få noget tørt på. 
    • Forsøg at få kropsvarmen tilbage, hvis det ikke er så slem en nedkøling kan dette højst sandsynlig opnås ved at bevæge sig eller få en anden person til at dele sin kropsvarme.
    • Få noget varmt at drikke.

    10. Hudafskrabninger

    • Hudafskrabninger er måske ikke så voldsom en ulykke, men alligevel kan den være meget smertende og det skal håndteres korrekt.
    • En hudafskrabning er ødelæggelse af hudens øverste lag, hvor de smertefølsomme nerveender findes, hvorfor det også er at det kan gøre så pokkers ondt.
    • Vask såret grundigt med vand og mild sæbe, således man hindre infektion og for at undgå blivende misfarvning på grund forurening i såret.
    • Skyl med rindende vand og fjern forsigtigt småsten og andet skidt fra såret. Du kan eventuelt bruge en pincet eller en neglebørste til dette, såfremt disse er rengjorte.
    • Er såret helt renset har det bedst af at få luft så det kan hele. Derfor bør du ikke sætte plaster på, medmindre såret skal beskyttes mod fx tøj.

    11. Insektstik

    • Som vandrer er man i den grad udsat for at få insektstik, nærmest uanset hvad tid på året man er afsted.
    • Myg, bier og hvepse er de typiske insekter vi hører om herhjemme, når der er tale om insektstik.
    • Som udgangspunkt er hverken stik fra myg, bier eller hvepse farlige, men nogle mennesker kan dog være allergiske over for stik fra bier og/eller hvepse.
    • Er man blevet stukket ses der normalvis hævelse, rødme og ømhed, men almindeligvis får man ikke andre symptomer.
    • Man skal dog være opmærksom på at hvis man bliver stukket af mange samtidige stik, så kan det give alvorlige forgiftningssymptomer såsom feber, ildebefindende og mathed. Dette ses dog ikke særlig ofte.
    • Personer, som er allergiske overfor bi- og hvepsestik kan udvikle voldsom hævelse, utilpashed, åndedrætsbesvær og bevidstløshed.
    • Hvis din almentilstand ikke er påvirket, skal du blot skrabe brodden væk eller fjerne den med en nål. Til at skrabbe den væk kan du blandt andet bruge et dankort, som du skraber henover området med. 
    • Hvis personen er allergisk og i forvejen ved dette, så har vedkommende helt sikkert noget medicin mod dette. Giv vedkommende medicinen og få personen ned og ligge med benene løftet.

    Helle

    Hej, mit navn er Helle og jeg er uddannet autoriseret fysioterapeut. Derudover er jeg ivrig løber og elsker at bevæge mig generelt set. Deriblandt også at komme ud på spændende og hyggelige vandreture.

    Recent Posts